Om os
Hos Ringsted Forsyning arbejder vi med spildevand, vand og fjernvarme. Vi forsyner borgerne med godt og rent drikkevand og med fjernvarme. Vi afleder og renser spildevand fra virksomheder og private husstande.
Vi arbejder med flere forskellige typer af klimahåndtering, så vi kan håndtere regnvandet når de store regnskyl kommer. Vi har også et tæt samarbejde med Ringsted Kommune om byfornyelse, klimatilpasningsprojekter og lign.
Vores værdigrundlag er baseret på åbenhed, fokus på forbrugeren, kvalitet, professionalisme og ansvarlighed. Vores stab består af 45 kompetente medarbejdere, med stor ekspertise på hver deres fagområder. Vi ser altid frem til at byde nye, dygtige og engagerede kollegaer velkommen!